onsdag den 10. april 2024

 Flyvende Gæs eller Flying Gees


I de sidste par dage har jeg leget lidt med "paperpiecing" og "flying gees".

Jeg har lavet de flyvende gæs i lige linjer og ville nu forsøge at lave dem hvor de flyver i en bue.

Efter at have søgt forgæves i forskellige bøger på biblioteket og hos Hobbygaarden i Gassum fandt jeg en fantastisk vejledning hos Caryl Bryer Fallert. Hun har lavet en detaljeret vejledning i tekst og med illustrationer ,,, og som er lige til at downloade og udskrive.

Du finder linket til at udskrive lige her.


Har du lyst til en ny toilettaske finder du denne model Vicky fra Pattydoo, som er et gratis mønster, og du får en fantastisk video vejledning til alle de forskellige syninger. Du finder mønster her


Dette er en lidt anden model som jeg selv har komponeret.










søndag den 10. marts 2024

 Strimmelteknik eller Illusion Quilt

Jeg har igen leget lidt med strimmelteknik, hvor man først syr f.eks tre forskellige sammen og derefter skære det ud i strimler. For så igen at sy strimlerne sammen. Det giver en sjov effekt og kan bruges til tæpper, dækkeservietter og f.eks. en toilettaske som den jeg viser her.

Det er en kreativ måde at lave patchwork på og du kan evt. følge den måde jeg lavede min Illusion Quilt på her: 

Eller følge min oversættelse af Caryl Bryer Fallerts vejledning til et ophæng . Se under marts 2019 her.




























mandag den 12. februar 2024

Toilettaske med "Flying Gees"

 Toilettaske med "Flying Gees" m.m.

Jeg fik lige lyst til at lave et par nye toilettasker med et mønster fra Design by Anne købt hos Hobbygaarden i Gasum










onsdag den 18. oktober 2023

 

Toilettaske med foer
og uden rå kanter indvendig

Du kan finde mange forskellige toilettasker på nettet, hvor yderstof og foer er quiltet sammen og derved opstår der disse rå kanter, der zig-zagges over. 

Jeg har designet en toilettaske med foer og ingen synlige sømme indvendig.

Toilettaskens  udvendige mål er 10x18 cm.


Materialeforbrug:
2 stk. stof til udvendig side 11”x 8” (28 x 20,5 cm)
2 stk. til foer 11”x 7,5” (28 x 19 cm)
2 stk. mellemfoer f.eks. 2 mm taskeskum 11” x 8” (28 x 20,5 cm) fra Hobbygården
2 stk. stk. udvendigt stof 4”x 5” (10 x 12 cm) til stropper til at holde fast i
1 stk. lynlås 14” (35 cm)
Tråd der passer i farver

Vejledning

Klip alle stykkerne i de angivne størrelser. Læg mellemfoer på vrangen af det udvendige stof og ri disse to sammen eller spray med lim. Dette gøres på begge stykker udvendigt stof.

Nu kan du quilte (evt. diagonale linjer) det udvendige stof og mellemfor.

1.
Læg mellemfoer på vrangen af det udvendige stof og ri disse to sammen eller spray med lim

Dette gøres på begge stykker udvendigt stof.


Nu kan du quilte (evt. diagonale linjer) det udvendige stof og mellemfor.















2.
Skift trykfoden til lynlås. Læg lynlåsen med tænderne nedad på retsiden af det quiltede stof på den lange side. 


Begynd og stop med at sy 0,5” (1,5-2 cm) fra kanterne.

3. Nu skal foeret sys på.
Læg foer oven på lynlåsen med retsiderne ned mod lynlåsen. Brug knappenåle eller klemmer.
















4.
Vend stykkerne og sy fra den side, hvor du kan se syningen fra lynlåsen. Begynd og stop med at sy igen 0,5” (1,5-2 cm) fra kanten.


















5.Nu skal den anden del af yderstof, foer og lynlås sys på samme måde.

Åbn stofferne og kontrollér at lynlåsen er syet godt og pres.




















6.
Sy en stikning, på begge sider af lynlåsen. Start og stop ved 0,5” (1,5-2 cm) -mærket.




















7.Tilpas stropperne. Fold stykkerne på 4”x5” (10x12 cm) på midten på den lange led og pres sammen for at lave en fold. Fold derefter hver kant ind mod midterfolden og pres. Fold sammen igen på midten for at lave din strop. Pres.

Sy en stikning langs begge sider.
































































8.
Fold nu stropperne på midten. 




















9.
Placér dem på retsiden over lukkekanten midt på lynlåsen, kant mod kant. I begge sider. Sy helt ude i kanten for at have styr på dem. Sørg for at lynlåsen er halvt åben inden stropperne sys fast.
Pas på at du ikke syr ind i foerstoffet! Sæt evt.nåle eller klemmer i.





























































11.
Åbn stykkerne og læg stofferne sammen ret mod ret. Sy med almindelig sømmerum.
 



































12.
Læg nu foerstoffet sammen ret mod ret. Sy langs bunden med en alm. sømrum, men lad et stykke på 3-4” (8-10 cm) stå åben midt på. Husk at hæfte.
Pres sømmene åbne.















Pres sømmene åbne.















13.
Læg stykkerne oven på hinanden så sømme og lynlås ligger lige nøjagtigt over hinanden.

Nu skal du sy siderne. Sørg for at foeret holdes væk fra det udvendige stof. 

Sy siderne med 3/8” (1 cm) sømmerum og sy forsigtigt flere gange over lynlåsen. 
Gentag på foerstoffet, og sørg for at åbne lynlåsen halvt op. 
Klip enderne af lynlåsen - men ikke med din stofsaks.





















Sørg for at foeret holdes væk fra det udvendige stof. 





















14.
Nu skal hjørnerne laves. Det kan godt være lidt besværligt. 
Læg stofferne over hinanden med søm og lynlås præcis over hinanden.
I hjørnerne af det udvendige stof og foer skal du lave mærker 1 ¾” (3 cm) fra sømlinjen og fra folden.



Klip langs mærkerne i alle otte hjørner.
Hæft hvor du har klippet sømmen over



































15.
Klem stoffet sammen for at lave en lige linje. 
Sy alle otte hjørner med 3/8” (1,5 cm) sømrum og .
























16.
Vend toilettasken med retsiden ud igennem åbningen i foeret, Brug fingrene til at rette hjørnerne helt ud. 
Sørg for at alt ser godt ud, og at der ikke behøves nogen rettelser.
Sy til sidst åbningen i foret og læg det ind i toilettasken.




















Tillykke med din nye toilettaske!