lørdag den 31. oktober 2020

Babytæppe

De sidste par uger har jeg hygget mig med dette lille babytæppe. Mønsteret er fra Gourmet Quilter og du finder her ganske GRATIS.

Download og du kan hurtigt selv lave dit eget lille tæppe.







tirsdag den 22. september 2020

Toes in the Sand 

22. september 2020


Så blev quilten "Toes in the Sand" designet af JAYBIRD QUILTS langt om længe færdig. Syet af gamle bluser, nederdele, gardiner og de ensfarvede trekanter er et dynebetræk fra en genbrugsbutik. Bagsiden er patchworkstof fra Hobbygaarden, Gassum. Jeg har quiltet tæppet på Pfaff-symaskinen ..... et stort arbejde, så nu tror jeg nok at jeg tager en pause.

Ilse Bluhme




18. februar 2020
Jeg har bruget nogle regnvåde dage til at sy lidt mere på trekanterne, og disse er nu samlet med endnu flere ensfarvede trekanter og blevet til en top til et tæppe.



14. februar 2020

Nu har jeg fået syet en hel del flere sjove trekanter. Dem viser jeg herunder :



























3, februar 2020
Jeg har fået nogle stofrester af en bekendt og er i gang med at sy et tæppe designet af Jaybird Quilts.
Jeg tænker ikke så meget over farver og mønstre på stofferne. Det er blare PATCHWORK …. det er bare sjovt.

Her er et billede af de første 12 blokke ….


torsdag den 2. juli 2020

Hurra - Festbanner



De sidste par dage har jeg syslet med lidt rester fra stofbunkerne. Det blev til dette HURRA-BANNER. Et festligt indslag til fødselsdage og andre begivenheder.
Jeg har brugt alm. hvidt bomuldslærred til for- og bagside og tyndt mellemfoer. Til bogstaverne er brugt vliesofix og derefter syet med zig-zag-sting. 
De små flag er syet i hånden på pap.

.... og så lige HURRA i blå farver :o)




lørdag den 4. april 2020

Toilettasker kan man da ikke få for mange af ….

Et rest møbelstof og en aflagt skindjakke købt på loppemarked til kr. 25,- blev til et par dejlige toilettasker. Begge er syet efter et gratis mønster fra Pattydoo model Vicky
Ina har også lavet en fantastisk video her, som viser alle tekniker, og selv om du ikke er skarp til det tyske sprog, er det let at følge vejledningen. Prøv selv!



tirsdag den 3. marts 2020

Skuldertaske "Annie"

Jeg har hygget mig de sidste par dage med denne lille taske. Materialet er en rest kunstlæder, jeg havde liggende. Der blev indkøbt et par karabinhager og D-ringe samt lynlås og gjordbånd …. og det kom der denne skønne taske ud af. 
Mønstret er fra https://www.pattydoo.de/schnittmuster-tasche-reissverschluss-annie


mandag den 20. januar 2020

Dækkeservietter

En bekendt havde dette søde stof med fuglemotiver liggende og ville gerne have syet et par dækkeservietter.
Så med lidt bagsidestof og mellemfor fra Hobbygården i Gassum fik jeg dette resultat.

Meget søde, synes jeg, … håber hun bliver glad for dem :o)




fredag den 3. januar 2020

En festlig ting.

Det er ved at være længe siden at jeg har syet over de små papstykker, og jeg havde helt glemt hvor hårdt det er for fingrene. Men denne festremse synes jeg at jeg måtte have. Så pyt med at have lidt ondt i fingrene.
Jeg synes at festremsen kan være med til at gøre ethvert bord festligt - både til højtider og fødselsdage. Mønster og stof har jeg købt hos Hobbygaarden i Gassum.